Opnå en effektiv tandretning med usynlige Invisalign-skinner

Gennemsigtighed i mere end en forstand.

Sidder dine tænder ikke, som du ønsker, at de skal sidde? Men frygter du samtidig at få en bøjle, der er synlig for alle? Så kan en tandretning med en Invisalign® -skinne være den helt rigtige løsning for dig.

Den gennemsigtige og aftagelige skinne udfører et effektivt arbejde, der sikrer synlige resultater, uden at du skal gå på kompromis med æstetikken.

Kunne du tænke dig at vide mere om vores tandretning, så kan du her læse om, hvordan UNIQUEALIGN giver dig det smil, du drømmer om.


Hvad er Invisalign?

Med populære Invisalign® er der tale om en skinne, der retter dine tænder gradvist efter dit ønske – effektivt, præcist og skånsomt. Med sit gennemsigtige materiale står skinnen i stor kontrast til de meget tydelige togskinner, der hurtigt afslører en tandregulerende behandling. Skinnen skræddersyes, så den passer perfekt på dine tænder og tandkødslinje. På den måde kan du bære din skinne nemt og komfortabelt.


Invisalign-systemet består af nogle skinner, der jævnligt udskiftes. Antallet af skinner, der er nødvendige for at opnå et godt resultat, varierer fra person til person og ligger oftest mellem 12 og 48 skinner. Skinnerne retter dine tænder stabilt og effektivt, således at du får det flotte og funktionelle smil, du drømmer om.

Gennem en tandretning med Invisalign® kan du fortsætte med at gøre alle de ting, du ønsker – uden at skulle tænke på dine tænder. Da skinnerne er stort set usynlige, kan du deltage i sociale arrangementer uden at det vil påvirke dig – og uden at omgivelserne vil opdage, at du har dine skinner på. Mens Invisalign-skinnen gør sit effektive arbejde, kan du altså fortsætte dit liv, præcist som du plejer.


Med tandretningen skal du ikke bekymre dig om at være ekstra omhyggelig med din mundhygiejne. Med Invisalign® kan du fortsætte din gode daglige mundhygiejne, da skinnerne er aftagelige og dermed giver dig mulighed for at børste din tænder grundigt og anvende tandtråd.


Hvordan foregår tandretningen?

Inden den egentlige behandling mødes du med en af vores specialtandlæger til en indledende, gratis forundersøgelse, hvor I snakker om dine ønsker og afgør om en tandretning med Invisalign kan opfylde disse. Hvis vi vurderer, at det er tilfældet, vil vi udforme en plan for behandlingen samt 3D-scanne dit tandsæt. Derefter printer vi det antal skinner, der matcher din tandretningsproces, som er afstemt dit behov.

Når du har modtaget dine skinner, er det vigtigt at være opmærksom på, at selvom skinnen er aftagelig, så er det nødvendigt, at den bæres 22 timer i døgnet for at give det bedste resultat. Skinnen skal skiftes hver 7. til 9. dag, og du skifter den selv med den næste skinne i rækken, som vi giver dig med hjem. Du vil naturligvis blive informeret om, hvordan skinnerne anvendes, og på hvilken måde du bør holde dem rene.

For at overskueliggøre processen har vi forfattet 7 steps, som beskriver tandretnings-processen fra start til slut. Her kan du læse mere om, hvad du specifikt skal igennem med en tandretning hos UNIQUEALIGN .

Vil du vide mere?

Sidder du tilbage med nogle spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at få svar på, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at modtage dit opkald hver dag fra kl. 8.00 – 16.00.


Vil du vide mere?

Sidder du tilbage med nogle spørgsmål, som du godt kunne tænke dig at få svar på, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at modtage dit opkald hver dag fra kl. 8.00 – 16.00.